Det vil Rasmus som biskop

Jeg vil arbejde for en decentral kirke, hvor stift og provsti understøtter sognelivet. Det offentlige Danmark arbejder mod decentrale løsninger, og derfor skal folkekirken i Roskilde gå foran og vise, at sognekirke og sognegård allerede er en lokal sammenhængskraft. For netop kirkens menighedsråd, præster, ansatte og frivillige skaber bedst mulighederne for at være en nærværende kirke, der lokalt er en betydningsfuld ramme om danskernes liv. Kirkens fællesskab og den kristne tro er så relevant som nogensinde.

Foto: Søren Voigt Juhl

Som biskop vil Rasmus Nøjgaard arbejde for, at folkekirken i Roskilde Stift

• er forankret i den lokale sognekirke og tilgængelig for den enkelte

• har vide rammer til at udvikle gudstjeneste- og menighedsliv

• har et sundt arbejdsmiljø og en lydhør og effektiv ledelse

• fortsat er en evangelisk-luthersk kirke, der tør arbejde i krydsfeltet mellem tradition og fornyelse

• fastholder en decentral kirke, hvor vi årvågent modsætter os centralisering og en synodal, politisk kirke

• har højt til loftet, både teologisk og kirkeligt, der skal være plads for hele det kirkelige landskab og frihed til debat og kritiske samtale

• skal understøtte og inspirere undervisningen i at nå bredt ud, så endnu flere børn, unge og voksne får kendskab til Bibelen, gudstjenesten, salmerne og deres lokale kirke

• sætte fokus på dåben som indgangen til det kristne liv, og en styrket deltagelse i gudstjenesten, der er meget mere spændende end den har ry for!

• sætte kristendommen på landkortet i medier og den offentlige debat – og inspirere flere til at deltage i den offentlige samtale

• tale folkekirken og det værdifulde kirkelige arbejde op, så vi i fremtiden lettere kan rekruttere medarbejdere, præster og rådsmedlemmer

• bidrage til klima-indsatsen, som er mere relevant end nogensinde, stift og provsti skal formidle kvalificeret oplysning og rådgivning, som menighedsrådene lokalt kan handle på


”Rasmus Nøjgaard repræsenterer på fineste vis den grundtvigske folkelighed i forhold til folkekirkens tradition og fornyelse. Det er i dette spændingsfelt, at kristendommen skal forkyndes. Rasmus har øje for det folkelige i folkekirken og lægger vægt på, at den lokale kirke bedst ved, hvordan den er en nærværende kirke for dem som lever netop der.”

Karin Bundgaard

Provst i Odsherred provsti

Vi skal styrke
det lokale sogneliv

Hvert sogn har sin egen tradition og folkelige stemme. Det skal blive ved med at være folkekirkens bærende fundament. Sognets menighedsråd, præster, ansatte og frivillige skaber sammen de bedste muligheder for at være en nærværende kirke, der lokalt er en betydningsfuld ramme om danskernes liv. Kirkens fællesskab og den kristne tro er så relevant som nogensinde, og er en vigtig sammenhængskraft for danskerne.

Foto: Søren Voigt Juhl

Alle gudstjenester behøver ikke at være ens

Vi holder af en genkendelig gudstjeneste, der samler folkekirken, men vi kan også godt lide, at vores egen gudstjeneste har sit eget præg. Der skal være plads til forskellighed og fornyelse, så længe gudstjenesten er i tråd med evangelisk luthersk tradition. Vores fælles kerne er forkyndelsen af Jesus Kristus som frelser og forsoner. Det er den lokale kirke, der ved, hvad der virker, og præst og menighedsråd skal i fællesskab have frihed til at forme det lokale gudstjenesteliv.

Foto: Søren Voigt Juhl

Fornyelse
er at tage traditionen alvorligt

Vi skal turde tale åbent og frit om vores lutherske arv, også i offentligheden. Det er en del af vores lutherske opgave at gå frimodigt til traditionen. Samtidigt inviterer den grundtvigske folkelighed alle indenfor til et troværdigt fællesskab om et relevant budskab. Fornyelse af traditionen med nye tanker og ideer er en livsbetingelse for en levende kirke, men det skal altid foregå med teologien som fundament. Vi skal være stolte af den danske tradition for gudstjenesteglæde, når vi sammen fejrer Guds frie nådegave og syndernes forladelse. Den tro skal løbe som en rød tråd gennem alt, vi gør.

Foto: Søren Voigt Juhl

God ledelse og et godt arbejdsmiljø er to sider af samme sag

Vi skal lykkes med en tydelig, lydhør og anerkendende ledelse, der gør det lettere og ikke mindst mindre bureaukratisk at være menighedsråd. Vi skal sikre, at folkekirken er et godt, trygt og inspirerende sted at arbejde, og menighedsråd og ansatte skal give hinanden håndslag på at sikre et godt og sundt arbejdsmiljø. Biskoppen skal tage initiativ til en løsningsorienteret og forpligtende forhandling mellem menighedsråd, provstier og stift, så vi i fællesskab kan finde løsninger til sætte hurtigt ind, når der opstår arbejdskonflikter. Vi skal have mod til lokale strukturændringer og styrkelse af de lokale kompetencer, der kan støtte kirkelivet lokalt i sognene og aflaste menighedsrådene. Grundstenen er en realistisk, inddragende og ligeværdig samtale mellem menighedsråd, præster, provsti og stift.

Foto: Rie Neuch

Samarbejde
med både offentlige og private

Folkekirken bidrager allerede stærkt indenfor de sociale områder, og vi skaber rum for mennesker i nød og for andre med behov for sjælesorg og eksistentielle samtaler. Det diakonale arbejde løftes bedst i flok, og det er klogt at arbejde sammen og trække på fælles erfaringer. Diakonien er en stor og meningsfuld opgave for kirkens frivillige, og de skal mærke, at det værdsættes. Samarbejde er ikke en spareøvelse, men hvor vi kristeligt kan kvalificere fælles opgaver, så de udføres omsorgsfuldt, barmhjertigt og med respekt for den enkelte, her er der brug for folkekirkens indflydelse. Som kristne tror vi på, at alle mennesker har betydning og ret til et godt liv. Folkekirken oplever en stor interesse fra det offentlige, fx vuggestuer, skoler, plejecentre, sygehuse og arresthuse, og det er vigtige opgaver, som vi skal være fælles om at løfte, hvad enten det er undervisning eller sjælesorg. Vi skal prioritere at være tilstede, så vi kan formidle det kristne menneskesyn med en uangribelig tro på, at Jesus Kristus er alles Herre, og at han rækker sin nåde til enhver af os. Det næstekærlige engagement skal på dagsordenen.

Det brede udbud af folkeforedrag og koncerter er enestående for dansk kulturliv, og vi skal blive ved med at styrke sognenes lokale kulturudbud til glæde for land og by. Livsoplysning er en del af kirkens opgave. Her løfter vi fortsat den grundtvigske arv, at tro og livsoplysning supplerer og underbygger hinanden.

Foto: Søren Voigt Juhl

Grønne løsninger og en klimabevidst fremtid

Folkekirken i Roskilde Stift skal ligesom resten af Danmark bidrage til et bedre klima. Klima ligger øverst på mange danskeres dagsorden. Vi kan bidrage gennem klimabevidste løsninger i vores kirker, på kirkegårdene og gennem kirkejordene. Sognene skal selv bestemme hvilke projekter, der skal gennemføres lokalt med de midler og muligheder man har. Provsti og stift skal bidrage med kvalificeret oplysning og rådgivning om de mest effektive løsninger og en plan for finansiering, da større omstillinger kan kræve større anlægs- og driftsudgifter. Stiftet skal gennem samarbejde med faglige organisationer og institutioner løbende anbefale nye og tidssvarende løsninger, og med den rivende udvikling indenfor de grønne teknologier, er der brug for opsamling og formidling af kvalificeret viden.

Foto: Søren Voigt Juhl